Find os på Facebook

Nyd den hjemmelige hygge


ÅBNINGSTIDER 2023 

I sommerferien er der ændrede åbningstider. Ring 8686 5047 for at høre nærmere.

Velkommen i Restauranten

 

Restauranten har åben hver dag hele dagen og her serveres alt fra en saftig æggekage, vores berømte Pårupschnitzler eller tarteletter som Per Højholt kunne lide dem bedst. I er altid velkommen til at komme forbi, men vi tilbyder selvfølgelig også mulighed for at bestille bord. Har I travlt er det naturligvis også muligt at bestille maden på forhånd. A la Carte menuen findes her på siden under punket "Menu." De fleste retter kan også laves ud af huset.

Få en kold øl i krostuen

 

I kan også vælge at sidde i "slyngelstuen", hvor alt godtfolk er velkommen. Få en velskænket kold fadøl, og slap af til lyden af gryder og pander, der rasler i køkkenet. Rundt i stuen hænger mange billeder og avisudklip, som fortæller hver sin historie om kroen gennem tiderne.

"Alt kan lade sig gøre"

 

Dette er faktisk vores motto her på Kroen. Har I en forespørgsel på noget mad, vi ikke fører her på siden, så ring til os, og vi vil med glæde opfylde Jeres ønsker. Mange retter kan vi nemt lave på forespørgsel - dette gælder eksempelvis stegt flæsk med friskhakket persille og hvid sauce. Bestilles senest to dage før Jeres arrangement.

Gl. Kongelig priviligeret

Pårup Kro er en gl. kongeligt priviligeret kro, hvilket betød, at kroen mod sine privileger var pålagt at tage vejfarende ind. Det var Kong Erik Klipping som i 1283 bestemte, at der rundt i landet skulle oprettes sådanne kroer, så vejfarende havde et sted at overnatte. Klipping blev senere slået ihjel i en lade, hvor han måtte overnatte, fordi der ikke var en kro i nærheden. Kroens privilegier var, at kromanden fik lov til at brænde brændevin, brygge øl samt at bage brød, som måtte sælges i huset - såvel som ud af huset. Endvidere fik Kroen fritagelse for borgerlige ombud. I 1396 besluttede Dronning Margrete I, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil, hvilket senere blev ændret til hver anden. Dengang var kroen forbeholdt de vejfarende, men i dag er alle naturligvis velkomne!

Familieejet kro

Pårup Kro er en familieejet kro, og har været drevet af familien Jakobsen Madsen siden 1901. Hans Jakobsen overtog kroen i 1936 fra sin far, Mads Peter, som oprindeligt var fra Sønderjylland, men red den lange tur op til Pårup og købte kroen i 1901. I 1976 overtog Ruth Madsen, som var barnebarn af Mads Peter, kroen. Hun arbejder naturligvis stadig her, men driften er i dag overtaget af Ruths søn, Steen Madsen, som officielt fik ansvaret i 1987. Foruden Steen er Elizabeth Madsen, Steens svigerinde, med til at drive kroen i det daglige, men også hans børn, niece og nevøer hjælper til. Steen Madsen er således fjerde generation af Pårup Kro, og vi sætter pris på at viderebringe den familiære og hjemmelige hygge til vores gæster, som vi håber I mærker hver eneste gang I besøger kroen. 

Pårup Kro & Hotel, Ringkøbingvej 1, 7442 Engesvang
Tlf. 8686 5047
Mail: paarupkro@paarupkro.dk
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter